Nye beregninger fra FDIH viser, at hver gang en dansk husstand i 2013 brugte 100 kr., så gik de 17 kr. til e-handel. I 2011 var det 13 kr. ud af hver 100 kr. Beregningerne bygger på tal fra Danmarks Statistiks ”Forbrugerundersøgelse” og ”Dansk e-handelsanalyse”.
AnnonceEn voksende del af danskernes forbrug sker via nettet, hvor danskerne samlede e-handel på cirka 63 mia. kr. i 2013 udgjorde 17 procent af husstandenes forbrug på 357 mia. kr. i de vigtigste varegrupper. Selv om de fysiske butikker generelt er de dominerende indkøbssteder, så bliver billedet meget mere nuanceret, når man kigger på fordelingen af online og offline handel i de enkelte varegrupper.
Annonce- Det interessante er, at udbredelsen af online handel er meget forskellig i varegrupperne, så salg af billetter henter 55 procent af sin omsætning online, og det er hele 60 procent for ”Elektronik og hvidevarer”.
Stort potentialeDerimod henter fødevarer kun 1 procent af omsætningen fra onlinesalg. En anden topscorer på nettet er ”Tøj og Sko”, som er den vare, danskerne oftest køber på nettet. Men målt i kroner og ører udgør onlinesalget kun 13 procent af det samlede tøjsalg, hvor resten sælges i fysiske butikker.
Annonce- Så trods et stort onlinesalg af tøj og sko er der fortsat masser af potentiale på nettet, og det gælder stort set alle varegrupper, konstaterer Annette Falberg, administrerende direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.
Følg kunderne ud på nettetDe nye tal dokumenterer endnu engang, hvorfor det er afgørende, at de fysiske butikker omstiller sig til forbrugernes nye adfærd, hvor 8 ud af 10 planlagte køb starter med, at kunden tjekker varer og priser på nettet.
Annonce- Kort sagt skal du være på nettet, hvis dine kommende kunder skal finde dig, og det gælder stort set alle kategorier, siger Annette Falberg, og fortsætter:
- Kunderne fremhæver netop bekvemmelighed, altså ”jeg kan handle, når det passer mig” som en afgørende fordel ved e-handel. Butikkerne har fanget signalet, og det viser sig i markante satsninger på at få den fysiske handel og nettet til at spille sammen, så kunderne for alvor oplever ”én butik med flere indgange, og så er der altid åbent”.
Annonce

